Translate

tirsdag den 27. august 2013

Delikat auberginedip. (LFD)


 
 
Delikat auberginedip.
 

Hvem kan ikke godt lide en god burger eller snack med en rigtig god dip til. Men intet kan ødelægge eller gøre noget mere spændende end tilbehøret, så som en dip. Oven i det er det altid lækkert at prøve noget nyt at varierer med, og her kom jeg på ideen til en anden slags dip, som også kan spises af de som er på LFD kuren.
Ideen er taget fra bogen lowfoodmapdiet, men justeret i et par ting undervejs :)
 
ca. 2-4 per.
 
Ingredienser.
 
1 aubergine (300 g)
3 Spsk. groft salt
3 1/2 spsk. olivenolie
1 knivspids peber
2 spsk. purløg
4 Hakket iceberg salat blade ( eller anden mere neutral salat)
2 spsk. citronsaft
1 spsk. hakket basilikum
 
Tilsæt evt. laktosefri cremefraiche, for mere cremet dip.
 
Fremgangsmåde:
 
Skær auberginen i små skiver. drys dem med 1 spsk. salt og lad dem trække i 30 min.
Tænd efter 20 min en ovn på ca. 250 grader.
Efter 30 min skyldes auberginerne rene for salt og tørres godt efterfølgende, ( dup dem evt. med et rent viskestykke).
Bland 2 spsk. olie med 1 spsk. salt og peberen, som nu bruges til at pensle de tørre auberginer.
Kom auberginerne i et ildfast fad og sæt dem i den opvarmet ovn i ca. 15 min.
Herefter tages de ud og afkøles.
Når auberginerne er afkølet blendet de med hakket iceberg, resten af olien, citronsaft, purløg, basilikum og salt efter smag.
 Lidt laktosefri cremefraiche kan tilsættes hvis den bliver for fast eller tyk i konsistensen. ´Det vil give en mere cremet dip. hvilke også kan være godt ;)
  
Velbekomme. :)
 
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar