Translate

søndag den 22. september 2013

Lækre gulerodsboller (FS)



Sunde og lækre boller, som kan bruges til både morgen- og frokostboller eller burgerbrød.
Disse er ret så indbydende og gode for fordøjelsen.

Ingredienser:

50g   gær
200g revet gulerødder
60g   rosiner el tørret blommer/svesker
80g   nødder efter egen smag (anbefaler valnødder)
100g solsikkekerner
30g   husk
600g rugmel
250g speltmel
60g   havregryn
700ml vand
1 spsk. sirup
salt

Fremgangsmåde:

Riv gulerødderne.
Gær udblødes i vandet, tilsæt salt. Kom herefter resten af ingredienserne i. Gem dog halvdelen af solsikkekerne.
Ælt dejen godt i gennem. Er den for klisteren tilsættes mere mel. De skal dog ikke blive for tørre, helst en smugle klisteret.
Sæt dem til hævning tildækket i en time.
Herefter æltes dejen igennem igen og formes til boller. Dyp bollernes bund i de resterende solsikkekerner og sæt dem herefter på en bageplade iklædt bagepapir.
Her hæver de igen tildækket i en time, før de sættes i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 20 min.

Tag dem ud og lad dem afkøle 5-10 min før de nydes.

Velbekomme :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar